PROFESSIONEL RÅDGIVNING TIL VORE KUNDER
For både K-Salat og Bähncke er en aktiv salgsrådgivning til den enkelte butik, en altafgørende del af den daglige indsats over for kunderne.
Vi indsamler viden om forbrugervaner, udvikling i forbrugernes indkøbsmønster og salgsudvikling i de enkelte kategorier, for derigennem at kunne yde den bedste rådgivning i den enkelte butik. Vores erfarne salgskonsulenter er derved et vigtigt konkurrenceparameter.
Lige så vigtigt er et godt og frugtbart samarbejde med detailhandelen, om tilrettelægning af kampagner og aktiviteter. Det kan være sæsonbetingede kampagner, eller kampagner i forbindelse med markedsføringen af et nyt produkt – alt sammen for, at sikre en god eksponering af vores produkter i butikkerne, og et godt salg for begge parter.
Markedsføringsmæssigt arbejder både K-Salat og Bähncke med, at skabe oplevelser for forbrugerne i butikkerne. Det sker via flotte udstillingsmaterialer, spændende forbrugerkonkurrencer, opskriftsfoldere og butiksdemonstrationer.

